Torsdag aften gjaldt det uddelingen af årets Gaffapriser.

Jeg skulle dække begivenheden for MetroXpress og lave rød
løber og det hele.

Det viste sig, at det ikke var den mest pressedækkede
begivenhed, da der udover mig selv, kun var et par ugeblade eller tre og Ekstra
Bladet.

Det betød, at der ikke var den sædvanlige skubben og holden
på pladser ved den røde løber, som der kan være.

Nu er jeg ikke den der følger mest med i musik, i hvert
tilfælde ikke hvordan kunstnerne ser ud, så jeg var heldig, at der stod en
Gaffajournalist ved siden af mig og tog iPhonebilleder til Gaffas Instagram.

Hende kunne jeg så spørger hver gang (læs: mange gange) jeg
ikke lige kendte dem, der kom op ad den røde løber.

Der kom for øvrigt ikke mange vores vej, så der var tid til,
at alle fik deres billeder.

Inde i salen havde jeg fået plads ved siden af journalisten
oppe bagerst i den ikke ret store sal, på en plads ved trappen.

Planen var, at stille mig ud på trappen oppe bagved og skyde
herfra.

Det skulle vise sig, at være umuligt og unødvendigt.

Dels var trappen ret hurtigt fuld af publikummer, der sad og
drak de gratis øl, der var to af under hvert sæde (satans at jeg ikke tog en
taxi!) og dels kunne jeg fint skyde med min 300 mm fra sædet hvor jeg sad.

Pigerne foran mig gloede godt nok lidt, da de så det store
objektiv imellem dem, men tog det med et smil, selv om jeg flere gange var
skyld i at de bankede hovedet ind i det, når de ikke lige havde set at jeg
fotograferede!

Jeg havde en deadline 21.30 og en lille times tid inde i
showet fik jeg via journalistens iPad netværk, sendt billeder af sted og en tredje
gang da de lige manglede et billede af Martin Brygmann, der i aftenens
anledning var stand in for den store prisvinder MØ.

Vi var blevet lovet backstagebilleder af vinderne med
statuetterne, men Christopher, der blev årets mandlige sanger, skulle spille på
Vega og var skredet og så blev det ikke til noget.

Jeg kørte hjem og lavede de sidste billeder her og fik sendt
ind.