I fredags var jeg en tur
på det der engang hed Hvidovre Stadion for, at fotografere en kamp mellem
Hvidovre og det der engang hed Lolland-Falster Alliancen.

Det vil sige jeg var på
Kæmpernes arena og fotografere hjemmeholdet mod Nykøbing FC.

Min opgave var, at holde
fokus på udeholdet, da det var øboernes avis, der skulle bruge billederne først
og fremmest.

Kraftig blæst, men
heldigvis ingen regn – dejligt.

Jeg havde sat computeren
klar oppe i den ene af de to kommentatorbokse øverst oppe på tribunen og sad nu
pakket forsvarligt ind, på baglinjen ved hjemmeholdets mål.

Som så ofte før, når man
dækker en kamp med Alliancen, som de hed i gamle dage, taber de!?

I den første halvleg kom
de i hvert tilfælde bagud 2-0 og det meste af spillet foregik desværre i den
modsatte ende.

Så jeg rykkede op midt på
sidelinjen på hjemmeholdets banehalvdel, for dels at komme tættere på spillerne
i den modsatte ende og dels for at få nogle billeder af Hvidovres målmand i
aktion, når udeholdet en sjælden gang var hernede.

I pausen satte jeg mig op
og lave billeder og pakkede derefter sammen og kørte hjem.

Som forudsagt tabte
Alliancen, men fik dog reduceret med et mål.

Jeg var hjemme i god tid
til, at se landsholdet banke Serbien med 3-1 i min varme stue.