14 dage før en af broerne over Helsingørmotorvejen styrtede
sammen, stod jeg på den tilstødende fodgængerbro og fotograferede.

Nu er 14 dage også nogen tid, men alligevel lidt vildt at
tænke på.

Jeg stod deroppe og fotograferede ned på motorvejen og var i
følgeskab med ham der hos NCC har at gøre med opsætning af de afspærringer og
skilte, der opsættes i forbindelse med vejarbejder og andre opgaver, hvor der
kræves afspærring.

NCC skulle bruge nogle billeder af de forskellige
afmærkninger til at promovere den del af deres forretning, der har med
udlejning af den slags materiel at gøre.

Bagefter kørte vi længere nordpå og ned på selve motorvejen
og fotograferede nogle af skiltene tæt på.

Da vi var færdige her kørte vi til Vesterbro, hvor NCC har
været med til, at afspærre i forbindelse med noget arbejde i Skelbækgade.

Modsat Helsingørmotorvejen, var der en anelse mere ”rodet”
herinde, forstået på den måde, at på motorvejen var der kun byggeplads, herinde
var der huse og by i baggrunden.

Så billederne fra motorvejen blev efter min mening mere rene
og grafiske i udtrykket.