I mandags skulle vores statsminister besøg TUBA på
Vesterbrogade.

TUBA er et rådgivningssted for unge, der er opvokset med
alkoholiserede forældre.

TUBAs afdeling ligger skråt overfor 16tyve, så jeg havde kun
to minutter til job.

Jeg kom der over en halv times tid før for lige at se stedet og
hilse på folkene derovre.

Udover at tale med medarbejderne på stedet skulle Helle
Thorning også møde Laura, der er vokset op med en far der drak.

Ud over undertegnede var det kun Familiejournalen og
Vesterbrobladet, der var indbudt fra pressen.

Det var godt, at vi kun var tre fotografer til, at rende i
vejen for hinanden i de små lokaler.

Da statsministeren ankom blev hun mødt af Henrik Appel, der
er landsleder i TUBA.

Han viste hende lidt rundt i lokalerne inden hun hilste på
dem hun skulle tale med og sammen gik de ind i et lokale, hvor der var lavet en
rundkreds af stole rundt om et bord.

Her satte de sig og snakken gik i gang og vi tre fotografer
forsøgte på bedste vis ikke at gå i vejen for hinanden.

Efter samtalen, der varede omkring en halv time, var det tid
til gruppebilleder, som vi tog ude i et større lokale hvor der var lidt mere
plads.