I begyndelsen af september var jeg i Græsted for, at
fotografere en over 30 år gammel Dronningborg mejetærsker og dens stolte ejer.

Det var billeder til bladet for traktor- og maskinnørder:
TraktorTech.

Ud over at præsentere det nyeste af det nyeste har de også
serier med gamle landbrugsmaskiner, der stadig er i brug ude omkring i det
ganske land.

Det var høj sol og for en gangs skyld skød jeg noget
flashdagslys, som jeg ofte gør af nød og ikke af lyst.

Men her gjorde jeg det helt bevidst, fuld knald på flashen
og så lukke lidt ned for lyset.

Da TraktorTech er et blad for maskinnørder, skal der også
nørdes på billedsiden.

Så jeg skulle overover portrætterne af Morten også tage en
masse detaljebilleder, så jeg var nede og ligge under mejetærskeren og endte
til sidst stående på toppen og fotografere ned i motoren.