Min kollega Peter Brinch, der er bosiddende i det
sydsvenske, havde lavet et opslag på Facebook, hvori han søgte fotografer til,
at hjælpe sig med at dække et modeshow i Forum.

Det danske undertøjsfirma Change har sammen med Britney
Spears lavet en kollektion af undertøj, der skulle præsenteres ved et stort
anlagt show den 25. september.

Til opgaven var vi fire fotografer i alt, som dels dækkede
det der foregik i salen, dels det der foregik backstage og dels det der foregik
på den røde løber.

Oprindeligt skulle jeg have været inde og lave
interviewbilleder af den kære Britney på D’angleterre, men det blev aflyst en
times tid inden jeg skulle have været afsted.

Jeg var allerede i Forum på det tidspunkt, hvor vi
fotograferede generalprøven, således vi dels kunne få billeder i kassen, dels
kunne danne os et overblik over showets afvikling, da det blev aflyst.

Så var der lidt mere tid inden kickoff og vi kunne samles og
spise og lægge den endelige plan for aftenen.
Men ærgerligt, at jeg/vi ikke fik den mulighed:(

Jeg skulle dække den venstre side af scenen og skulle
egentlig først i aktion til showet, men gik ud i forhallen og lavede nogle skud
bag om af det der foregik på den røde løber.

Showet varede cirka en time og et kvarter med en masse
undertøjsklædte modeller! og optrædener af Joey Moe, Ida Corr og Christopher.

Til sidst kom Britney Spears, til salens vilde jubel, på
scenen og blev interviewet af Christian Schaumburg Müller, inden hun ude bagved
skulle line op til foto med modeller, kunstnere og de heldige vindere af meet
and greet.

Det var det sædvanlige kaos, som ved den røde løber, men vi
fik da taget de billeder vi skulle.

Jeg afleverede samme aften et udvalg af billeder til Peter
og resten dagen efter.