I begyndelsen af maj var jeg
sammen med en journalist på besøg hos Royal Copenhagen i Glostrup.

Vi skulle se hvordan man laver det
eksklusive stel Flora Danica hvor eksempelvis thekanden har en pris på omkring
33.000,-!

Vi blev modtaget af pressechefen,
der begejstret viste os rundt på fabrikken, hvor man stadig håndfremstiller
dette stel, mens resten af produktionen er udflaget til Thailand.

Vi så hvordan støbeformen til en
juleplatte blev skåret i hånden, hvilket tager omkring en måneds tid.

Hvordan håndværktøjet, der går i
arv i generationer og fremstilles af den enkelte medarbejder til brug for netop
den detalje i stellet, blev brugt under stor koncentration.

Der blev håndfremstillet
rosenblade, der i sirlig orden blev anbragt på en thekandes låg og der blev
støbt og glaseret.

Vi skulle også ind og se hvordan
medarbejdere i hånden påmaler de forskellige blomstermotiver på Flora Danica og
der udover skulle vi selv! male vores egen megamussel kopper!

Det var jeg ikke lige forberedt
på.

Det var godt nok svært.

Jeg tror at kvinden, der hjalp
synes jeg var rimeligt dårlig til den slags håndarbejde.

Det ser så enkelt ud, når man ser
medarbejderne lave det samme, men det er noget sværere selv at give sig i kast
med.

Efter næsten to timer på
fabrikken, håndmalede kopper og en masse billeder, var det tid at komme videre.