Blog Image

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

Flora Danica: Fotoreportage hos Royal Copenhagen for Berlingske/MediaMovers

Nyheder Posted on Sun, June 29, 2014 15:13:20

I begyndelsen af maj var jeg
sammen med en journalist på besøg hos Royal Copenhagen i Glostrup.

Vi skulle se hvordan man laver det
eksklusive stel Flora Danica hvor eksempelvis thekanden har en pris på omkring
33.000,-!

Vi blev modtaget af pressechefen,
der begejstret viste os rundt på fabrikken, hvor man stadig håndfremstiller
dette stel, mens resten af produktionen er udflaget til Thailand.

Vi så hvordan støbeformen til en
juleplatte blev skåret i hånden, hvilket tager omkring en måneds tid.

Hvordan håndværktøjet, der går i
arv i generationer og fremstilles af den enkelte medarbejder til brug for netop
den detalje i stellet, blev brugt under stor koncentration.

Der blev håndfremstillet
rosenblade, der i sirlig orden blev anbragt på en thekandes låg og der blev
støbt og glaseret.

Vi skulle også ind og se hvordan
medarbejdere i hånden påmaler de forskellige blomstermotiver på Flora Danica og
der udover skulle vi selv! male vores egen megamussel kopper!

Det var jeg ikke lige forberedt
på.

Det var godt nok svært.

Jeg tror at kvinden, der hjalp
synes jeg var rimeligt dårlig til den slags håndarbejde.

Det ser så enkelt ud, når man ser
medarbejderne lave det samme, men det er noget sværere selv at give sig i kast
med.

Efter næsten to timer på
fabrikken, håndmalede kopper og en masse billeder, var det tid at komme videre.



Hjemme hos sekretæren fra KLOVN: Boligreportage for Berlingske/MediaMovers.

Nyheder Posted on Sun, June 29, 2014 14:56:09

Den første maj var jeg sammen med en journalist på besøg hos
Claire Ross-Brown, som mange nok mest kender for hendes roller i film og på tv.

Faktisk er hun også højtuddannet indenfor erhvervslivet og
en del af hendes virke er på de bonede gulve blandt verdens topledere.

Men det var ikke hverken film eller arbejde, det skulle
handle om, men hendes bolig i Charlottenlund.

Hun bor, sammen med sin mand og tre sammenbragte børn og
hunden Chiko, i en toetagers villallejlighed.

Da vi ankom blev vi vist rundt og Claire spurgte til hvad vi
egentlig ville tage billeder af, og hvad hun og journalisten skulle tale om.

Ved ikke om hun var blevet dårligt briefet eller om hun blot
ville være helt sikker på hvad interviewet skulle handle om: nemlig boligen.

Senere viste det sig dog, at hun gerne ville se billederne,
der skulle bringes da der tilsyneladende ikke var enighed om i det lille hjem
hvad der skulle vises frem.

Det var efter, at jeg havde gennemfotograferet alle 175
kvadratmeter, at jeg fik den oplysning.

Men sådan kan det gå, for Claire var stort set ikke inde og
sige:”det må du ikke fotografere” mens vi var der.

Hun var meget begejstret for vores besøg og åbnede dørene
til alle rum og kroge i den dejlige lejlighed.
Inden vi gik igen, var vi nede i haven hvor jeg tog nogle billeder af Claire og hendes hund og nogle portrætter af hende alene.

Det viste sig dog, at artiklen kom til at handle om hendes
hund og husets altan og have.

Men sådan er det nogle gange, hvor
kilder springer i målet og der ikke er helt enighed om præmissen for artiklen.