For omkring fem år siden stod jeg på samme sted i Nærum og
skulle fotografere overdragelsen af en masse nye biler til Rudersdal Kommune.

Stedet var autoforhandleren Bilia i Nærum, der blandt andet
forhandler Renault.

Nu stod jeg her igen.

Kommunen skulle have flere biler og igen var jeg blevet bedt
om at forevige seancen af Renault Danmark.

Da jeg havde parkeret bilen og taget mit grej ud, blev jeg
kontaktet af marketingschefen i Bilia, der godt kunne se at jeg havde et kamera
på skulderen og sikkert var den fotograf, de havde hyret.

Samtidig kom en stigevogn fra Rudersdal Hørsholm Brandvæsen
ind på parkeringspladsen.

I lighed med fotograferingen for fem år siden, havde man
igen bedt brandvæsnet komme og ”løfte” fotografen op i fugleperspektiv for
bedre, at kunne forevige den store mængde biler.

Således blev jeg sat i kurven og dirigerede denne i
positioner hvorfra jeg bedst kunne få både repræsentanter fra Bilia, kommunen
og beredskabet, samt bilerne med i samme skud.

Da jeg kom ned igen tog jeg lige det obligatoriske ”nøgle”
billede, der er på højde med det velkendte ”håndtryks” billede.

Det er en kliche, men det illustrerer sgu sådan en historie
meget godt!