Blog Image

Nyheder

Om at være fotojournalist

I denne blog skriver jeg kort om mit daglige arbejde som freelance fotojournalist og bringer eksempler på mit arbejde og kommer med betragtninger om det jeg ser og hører når jeg er på arbejde.
FRA DECEMBER 2014 VIDEREFØRES BLOGGEN PÅ MIN HJEMMESIDE: http://jenspanduro.dk/blog/

RegLabs årskonference 2014: Video for RegLab i samarbejde med TheView Market Access Agency.

Nyheder Posted on Tue, May 20, 2014 14:26:59

//player.vimeo.com/video/95738818?title=0&byline=0&portrait=0&color=cccccc//player.vimeo.com/video/95738799?title=0&byline=0&portrait=0&color=cccccc//player.vimeo.com/video/95738763?title=0&byline=0&portrait=0&color=cccccc//player.vimeo.com/video/95738695?title=0&byline=0&portrait=0&color=cccccc//player.vimeo.com/video/95737971

Torsdag den 8. maj skulle
jeg sammen med Bastian og Magnus fra TheView lave video fra RegLabs
årskonference, der blev holdt på AFUK (Akademiet for utæmmet kreativitet) på
Enghavevej.

RegLab er et netværk
indenfor regional erhvervsudvikling og de holder blandt andet denne årlige
konference hvor der er oplæg fra forskellige personer indenfor faget.

Vores opdrag var dels at
lave en stemningsvideo fra dagen og dels lave en interviewfilm med hver af de
fire oplægsholdere.

Vi ankom i god tid inden
deltagerne ville begynde at strømme ind.

Vi havde fået skolens
biograf til dels opbevaring af vores grej og dels til filmning af de fire
interviews.

Derfor begyndte vi med at
sætte lys op til interview og få indrettet ”studiet” og sat vores stativer op
og lavet kameravinkler.

Da det var gjort var det
tid til, at kigge på den store sal hvor selve konferencen skulle holdes.

AFUK har til huse i de
samme fabriksbygninger som Copenhagen Skatepark, som er højtloftede med masser
af ovenlysvinduer.

Jeg havde taget mit 1D
med, som jo ikke kan lave video, som vi satte op til, at tage et billede hvert
tiende sekund dagen igennem, oppe fra en balkon i salen.

Herfra kunne vi dække
ankomstområdet og dele af salen.

Vi havde regnet med at
batterierne i fjernbetjeningen, som er den, der styrer tidsintervallet, ville
gå død, men da jeg hentede kameraet da vi pakkede sammen ved 16.30-tiden kørte
det stadig!

Så havde vi noget til en
timelapse.

Bastian og jeg var
bevæbnet med hvert sit DSLR, en 7D og en 5D og vi havde på forhånd lavet en
plan.

Gæsterne ankommer,
registrerer sig, tager materialer og brochurer, kaffe og står eller sidder og
snakker.

Artistoptræden af skolens
elever skulle dækkes og vi skulle have nogle klip af hvert oplæg og så som sagt
de fire interview.

Vi havde sat en digital
optager på lydanlægget, så vi fik alt hvad der blev sagt fra scenen og så optog
vi ellers med påmonteret eller indbygget mikrofon.

I ”studiet” havde vi også
en digital optager, med knaphulsmikrofon og så to kameraer på.

Det gik slag i slag, så
når oplægget var færdigt kunne vi lave interviewet og stadig nå ind og
billeddække det efterfølgende oplæg og så igen lave interview.

Til sidst fangede vi nogle af deltagerne og fik dem til at fortæller om deres indtryk fra dagen.

Jeg skulle kun optage og
så klippede TheViews medarbejdere det sammen og Bastian lavede grafikken.


www.theviewagency.com


www.reglab.dk



Krønikenvilla i Jægersborg: Boligreportage for Berlingske/MediaMovers

Nyheder Posted on Tue, May 20, 2014 14:04:31

I Jægersborg ligger nogle
rækkehuse i gule mursten.

Et af de større af slagsen
blev brugt som location i tvserien Krøniken på DR.

Det var nu ikke et af de
huse vi skulle besøge i dag, men et mindre et i anden række.

Ikke at det gjorde
ringere, at det lå i anden række, tværtimod, for det gjorde, at der var direkte
adgang til søen bagved bebyggelsen.

I huset skulle vi tale med ejeren, der arbejder hos Vitsø, der importerer og forhandler et tysk
reolsystem designet sidst i 50’erne.

Huset var derfor fyldt med
forskellige udgaver af reolsystemet: garderobe, reoler, skabe, tvbord mm.

Mens journalisten og ejeren satte sig i stuen og begyndte interviewet bevægede jeg mig op på
førstesalen og begyndte at fotografere.

Nedenunder var stue,
spisestue og køkken ud i et så jeg begyndte i køkkenet og entréen og
fotograferede det indtil jeg måtte bede to af ejerens kollegaer, der havde
hjemmearbejdsdag sammen med hende om at rejse sig fra spisebordet, så jeg
kunne fotografere her.

Endelig gik journalisten
og ejeren ud i haven, hvorefter jeg kunne fotografere resten af underetagen.

Ude i haven lavede jeg
dels nogle billeder af haven, huset og nogle portrætter af ejeren.

Inden vi kørte lave jeg
nogle billeder af husets front.