Tirsdag morgen klokken otte i denne uge mødtes jeg med den
nytiltrådte formand for svineproducenterne indenfor Landbrug og Fødevarer Erik
Larsen, foran Københavns Hovedbanegård.

Dels er Erik en travl herre og dels ønskede avisen ikke
nogle billeder af ”mand med svin”, ”mand med traktor” osv og da Erik pendler
med toget til Axelborg, hvad var så mere oplagt end at fotografere ham på vej
til arbejde.

Jeg lavede nogle opstillede portrætter af ham foran
hovedbanen og så tog jeg nogle billeder af ham på vej med sin taske mod
kontoret.

Trods den korte tid til opgaven blev der et godt udvalg af
billeder.