//www.youtube.com/embed/MuoBf2eoEQ8?list=UU_YOvV9eM4N8Km_70BG7kIQ

I sidste uge var jeg til møde med Kevin, der er indehaver af
firmaet Furnitureteam, der som navnet antyder er et møbelfirma.

Kevin er meget aktiv i vores netværksgruppe og han havde
spurgt om jeg ikke ville lave noget video, som kunne afspilles under vores
såkaldte uddannelsespunkt, hvor vi hver uge bliver klogere på, at få noget ud
af vores medlemskab af BNI.

Således havde jeg taget mit 5D med, samt et stativ og en
lydoptager.

Det Kevin skulle sige varede godt et minut og det var meget
simpelt.

One take med et enkelt tilt ned til hans tilskadekomne ben
og de krykker han skal støtte sig til efter et fald på en trappe.

Jeg satte mikrofon på hans skjorteflip og gav ham
lydoptageren i lommen og satte kameraet i gang.

Efter et godt minut, var det slut og den sad lige i skabet,
så der var ikke grund til yderligere optagelser.

Efterfølgende holdt vi vores møde og efter det kørte jeg på
kontoret og redigerede.