Fredag formiddag trak jeg
i arbejdstøjet, nærmere betegnet sikkerhedssko og sikkerhedshjelm.

Jeg skulle til pressemøde
med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på byggepladsen på Gartnergården,
der er en af de gule bygninger, der ligger ved indgangen til Frederiksberg
Have, når man står ved runddelen.

Der var en del, der blev
klædt som jeg og vi stavrede alle op hvor pressemødet skulle holdes i taghøjde.

Her var der under
overdækningen et stort trædæk hvor der var god plads til de omkring 40
tilstedeværende.

Mit opdrag var dels at
fotografere ministeren og dels malerforbundets formand Jørn Erik
Nielsen, der også er formand for BAT kartellets arbejdsmiljøudvalg.

Og arbejdsmiljø var hvad mødet handlede om.

Der er for mange arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen
og det skulle der sættes fokus på.

Jeg introducerede mig til Jørn, så han lige var briefet om,
at jeg gerne så ham så tæt på ministeren som muligt, så jeg kunne få dem begge
i samme billede.

Det skulle vise sig ikke, at blive noget problem.

Både ministeren og formanden skulle tale og stod således
ganske tæt ved hinanden og senere talte de også sammen.

Så efter en lille halv times tid afleverede jeg hjelm og sko
nedenfor bygningen og tog på kontoret og lavede billeder.