Årets anden opgave viste sig, at ligne den første jeg lavede
for Landbrugsavisen.

Ligesom den opgave var årets anden opgave for Alltech, der
er leverandør indenfor foder til landbruget, også på en location ude på landet.

Turen gik til Præstø, blot få timer efter, at jeg var blevet
kontaktet af en kommunikationsmedarbejder fra firmaet.

Opgaven lød på, at skyde 4-5 billeder fra dette landbrug,
med fokus på de bløde
værdier.

De
fremsendte billeder fra mailen viste glade naturlige mennesker i omgang med
dyr.


vej sydpå, blev jeg ringet op af denne kommunikationsmedarbejder, der lige
havde talt med en af firmaets sælgere, der skulle have møde med landmanden på
gården, samme eftermiddag klokken 13.

Om
jeg kunne nå, at lave mine billeder inden!?

Jeg
ville lande kvart over 12.

Hm.

Jeg
svarede modvilligt ja, og tænkte samtidig, at det kunne jeg ikke nå hvis de
skulle have lidt forskelligt.


humøret var ikke højt da jeg kom.

Jeg
havde fejlagtigt forstået på kommunikationsdamen, at det var sælgeren, der var
skyld i den skredne arbejdsplan.

Men
han skød skylden på kommunikationsdamen, hvilket i mine ører også lød rigtigt,

De
er aldrig ude på gårdene, så de ved ikke hvilke forhold, der er under en
fotooptagelse.

Da
han så nævnte, at de var vant til et helt hold fra Irland med lamper og alt
muligt, blev jeg sgu lidt svedig.

Havde
godt nok lamperne med, men dem blev der ikke tid til, at sætte op.

Heldigvis
var der i modsætning til stalden syd for Roskilde, noget mere lys i denne
stald.

Landmanden,
vis navn jeg ikke kan huske, stillede op til portrætter (der var blevet spurgt
til reportage!), så jeg blev nødt til, at få ham til at lave noget manuelt.

Hvilket
de ikke gør ofte, så han stod bare der og strittede med riven.

Jeg
tror at kommunikationsdamen havde nogle idylliske billeder inde i hovedet af
kvæg på grønt græs, rødkindede børn, en løs hund og en afslappet smilende
landmand, der genner køer ind i en fold!?

Not.


jeg gjorde det bedst mulige på dette moderne landbrug på en vindblæst mark ved
Præstø.

Da
vi havde skudt lidt i stalden med landmanden og sælgeren på nogle af billederne,
gik vi over til hvor ensilagen blev opbevaret, der modsat min barndoms
oplevelser med smattet sødligt græs under presenninger, lå i tørre
sammenpressede bjerge opdelt efter type.

Her
skød vi nogle billeder af de to sammen med den repræsentant, der havde med
ensilage at gøre, der netop var ankommet.

Pyha,
det holdt hårdt med så meget foto på så kort tid.