En fredag først i oktober skulle jeg tage
billeder af skuespilleren Nikolaj Kopernikus og den Renault Zoe elbil han som
elbilambassadør havde fået til låns et år.

Vi mødtes i Kødbyen, hvor han senere skulle
til prøver på det afsnit af Barnaby, der skal optages her i Danmark.

Han havde afsat en times tid til foto, så vi
rullede på hans opfordring ud i bag H.C. Ørstedsværket hvor der måtte kunne
findes en god baggrund, som han sagde.

Det blev til et trådhegn og nogle efterårsgule
træer.

Det er svært ikke, at falde i klassikerfælden,
når man skal fotografere en mand og hans bil.

Det gjorde jeg også, for det er sgu svært.

Hvad dælen skal man gøre.

Vi prøvede til stor moro for Nikolaj, at lave
et billede hvor han sparkede dæk, men det duede slet ikke.

Så det blev ret klassisk.

Jeg tog også nogle kørebilleder både fra
passagersædet og bagsædet, så vi fik noget interiør med.

Nikolaj droppede mig af ved kontoret på vejen
tilbage.